HOME







Simplex-Compact Finne-Stabilisatorer
B+V beregner, konstruerer og leverer Simplex-Compact Finne-stabilisatorer, der kan dæmpe et skibs rullebevægelser med op til 90%.

Når et Simplex-Compact finne-stabilisatoranlæg er i drift, bliver hastighed og acceleration af rullebevægelser samt skibets hastighed kontinuerligt målt, og det dynamiske digitale styresystemet sørger for, at finnerne bevæger sig optimalt for herigennem at stabilisere skibet effektivt.

Simplex-Compact finner er designet ud fra erfaringer med flyvinger. Finnerne har bagerst en haleklap, og i den yderste ende er finnerne forsynet med den patenterede ”anti-vortex” – der reducerer opbygning af hvirvler.
Haleklap og ”anti-vortex” er så effektive, at finnerne kan gøres ca. 30% mindre.

Dette betyder mindre vægt af hele finne-stabilisatoranlægget, mindre modstand under sejlads, mindre tab af opdrift der hvor anlægget skal bygges ind i skibet, hvilket reducerer skibets samlede energiforbrug.

Simplex-Compact finnestabilisatorer kan leveres som type ”S”, der ikke kan svinge ind i skibet, og som type ”FK”, der kan svinge ind i skibet.

A. C. Lemvigh-Müller - Kronprinsessegade 26 - DK-1306 København K - Tlf: 33110532 - Fax: 33119597 - info@aclm.dk